Kursus i Tunesisk hækling:

Kursus i Tunesisk hækling
Tunesisk hækling, også kaldet hakning, er en mellemting mellem strik og hækling. Med denne teknik får du en smuk overflade, der næsten ser vævet ud. Hakning er ideelt til punge, puder, plaider, halstørklæder og lign.
Tunesisk hækling er ikke svært, faktisk kræves kun de basale hækleteknikker som luft- og stangmasker.
Materialer: Garn (rester) svarende til strikkepind 3 – 3,5 eller 4 samt en hakkenål (pind med hæklenål i begge ender). Hakkenålen skal være 1,5 til 2 nr. større end strikkepinds størrelsen anført på garnet. (Eks: hvis garnet svarer til strikkepind 3,5 skal hakkenålen være 5 eller 5,5).
Vil du vide mere om mine kurser i hakning, er du velkommen til at kontakte mig.